bokmålsordboka
skeine
VERB
Norrønt skeina ‘rispe, såre’, egentlig ‘streife skjevt’
nynorskordboka
skeine
SUBSTANTIV
Skeine
Risp, flengje (av ein kvass reiskap)
Få ei skeine av øksa
skeine
VERB
Norrønt skeina; samanheng med skeiv
Skjere i skinnet, rispe, såre
Skjere skeivt
Skeine inni
Skeine skjel
Skjere ut innmaten i skjel
skeine
VERB
Samanheng med skeine
Fare, flyge skeivt eller vinglande
Fuglen skeiner
skeine skjel
Skjere ut innmaten i skjel; Sjå: skeine