bokmålsordboka
avledning, avleiing
SUBSTANTIV
Det å lede bort, avlede
Avledning av vannet for å unngå flom
Det å lage ord av andre ord ved hjelp av forstavelse, forstaving og/eller endelse; jamfør avlede
Lage nye ord ved avledning
Avledet ord
‘søknad’ er en avledning av ‘søke’
avledningsendelse, avleiingsendelse
SUBSTANTIV
I språkvitenskap: endelse, suffiks som danner nye ord; avledningsending; jamfør bøyningsendelse
‘-ing’ og ‘-else’ er avledningsendelser
avledningsgrøft, avleiingsgrøft
SUBSTANTIV
grøft som blir brukt til avledning
Grave en avledningsgrøft for vannet
avledningsmanøver, avleiingsmanøver
SUBSTANTIV
manøver, handlemåte som skal avlede en motpart eller fiende
Angrepet på byen var bare en avledningsmanøver
Foreta en avledningsmanøver
nynorskordboka
avleiing
SUBSTANTIV
Det å leie bort, avleie
Trenge ei avleiing for tankane
Det å lage ord av andre ord ved hjelp av førestaving, forstaving og/eller ending; jamfør avleie
Lage nye ord ved avleiing
Avleidd ord
‘aking’ er ei avleiing av ‘ake’
avleiingsending
SUBSTANTIV
I språkvitskap: ending, suffiks som dannar nye ord; jamfør bøyingsending
‘-ing’ og ‘-nad’ er avleiingsendingar
avleiingsgrøft
SUBSTANTIV
grøft som blir brukt til avleiing
Grave ei avleiingsgrøft for vatnet
avleiingsmanøver
SUBSTANTIV
manøver, handlemåte som skal avleie ein motpart eller fiende
åtaket på byen var berre ein avleiingsmanøver
Setje i verk ein avleiingsmanøver