bokmålsordboka
underlegge
VERB
Refleksivt: beseire, legge under seg
Feltherren underla seg provinsene
Gjøre til gjenstand for
Innførsel av dyr er underlagt karantenebestemmelser
underlegen
ADJEKTIV
Etter tysk egentlig ‘som ligger under’
Mindre god, mindre dyktig eller lignende enn
Være sin motstander underlegen
Føle seg underlegen overfor en
nynorskordboka
underleg
ADJEKTIV
Av under
Ikkje naturleg eller vanleg; merkeleg, rar; uvand; forunderleg; mystisk, uforklarleg
Ein underleg skapning, fyr, skrue
Underlege hus, terrengformasjonar
Underleg åtferd, skikk
Ein underleg lyd
Det underlege var at …
Underleg nok så gjekk det
Ei underleg stemning, kjensle, glede
Bli så underleg glad
Rar i hugen eller kroppen; (brått) øren, i ulag
Eg vart brått så underleg
Det var da underleg greier el. underleg til greier
Underleg til styr på deg da
underlegen
ADJEKTIV
Etter tysk eigenleg ‘som ligg under’
Mindre god, mindre dugande, mindre sterk (enn)
Han er motstandaren underlegen (i styrke, evner e l)
Kjenne seg underlegen