wordify
bokmålsordboka
tuste
VERB
vase, floke
Fiskesnøret tustet seg
tusten
ADJEKTIV
tustete
tustete, tustet
ADJEKTIV
Som forekommer i tuster
Håret var tynt og tustete
veik, vek
Se tustete ut
nynorskordboka
tuste
SUBSTANTIV
tust, dusk, bundel; floke, vase
Ei tuste av strå, hår, garn
Puslete og sein person (særleg kvinne)
tuste
VERB
Tulle i hop, fløkje, ugreie
Tuste (i hop) garnet
tuste
VERB
Treskje med tust
tusteband
SUBSTANTIV
Band mellom volane på ei tust