bokmålsordboka
dun
SUBSTANTIV
Norrønt dúnn
Liten og lett fuglefjær
Fylle en pute med dun
Som etterledd i ord som:
Tynt, mykt hår
Antydning til dun på haka
Fellesbetegnelse for fint og mykt hår- eller fjærlag
dunfjær, dunfjør
SUBSTANTIV
Dun
Et lunt reir av dunfjær
dunder
SUBSTANTIV
Beslektet med dunder og dundre
alkoholholdig drikk av denaturert sprit og for eksempel mandelolje og rigabalsam
dunder
SUBSTANTIV
Av lavtysk dunner, donder ‘torden’
Buldrende lyd; dundring
Med dunder og brak
Gå til dunders
nynorskordboka
dun
SUBSTANTIV
Norrønt dúnn
Lita og lett fuglefjør
Fylle ei pute med dun
Som etterledd i ord som:
Fint, mjukt hår
Guten har nokre dun på haka
Samnemning for fint og mjukt hår- eller fjørlag
dun
SUBSTANTIV
Samanheng med døn
Dunen av ein foss
dunder
SUBSTANTIV
Samanheng med dundre og dunder
Alkoholhaldig drikk av denaturert sprit og til dømes mandelolje og rigabalsam
dunder
SUBSTANTIV
Av lågtysk dunner, donder ‘tore’
Buldrande lyd; dundring
Dunder og brak
No høyrest det dunder og smell
Gå til dunders