wordify
bokmålsordboka
ynke
VERB
Jamfør norrønt aumka, av aumr ‘ulykkelig’; samme opprinnelse som øm
Beklage sterkt, ha medlidenhet med; jamfør ynkes
Han ynket de fattige
Mest refleksivt: jamre, klynke
Ynke seg over noe
ynkelighet
SUBSTANTIV
Stakkarslighet, usselhet, elendighet
ynkes
VERB
ynkelig
ADJEKTIV
stakkarslig, ussel, elendig
En ynkelig stakkar
Gjøre en ynkelig figur
Som adverb:
Han var så ynkelig liten
nynorskordboka
ynke
VERB
Dansk, svensk, jamfør norrønt aumka av aumr ‘elendig’
Ha vondt av, synast synd i
Ho såg så vesal ut, han kunne ikkje anna enn ynke henne
Refleksivt:
Han var så sjuk at han låg berre og ynka seg
Ynke seg
Jamre seg, klage seg
ynkelegdom
SUBSTANTIV
Det å vere ynkeleg, stakkarsdom, usseldom
ynkeleg
ADJEKTIV
Klagande, jamrande
Marmælen ropte med ynkeleg mål
syrgjeleg; stakkarsleg, ussel, elendig
Det var ynkeleg å sjå kor vondt ho hadde det
Ein fillete, ynkeleg tiggar
Eit ynkeleg resultat
òg som adverb:
Han var så ynkeleg liten
Det gjekk ynkeleg seint
ynke seg
Jamre seg, klage seg; Sjå: ynke