wordify
bokmålsordboka
utid
SUBSTANTIV
Med gammel dativform i forbindelsen
Snakke i utide
I utide
På et upassende tidspunkt, uten hensikt eller grunn
I tide og utide
Stadig vekk
utidighet
SUBSTANTIV
Det å være utidig
Utidig handling
Hun må finne seg i alle hans utidigheter
utidig
ADJEKTIV
upassende, malplassert
En utidig bemerkning
umedgjørlig, vanskelig
Utidige barn
utidsmessig
ADJEKTIV
Som ikke dekker behov i tiden, umoderne
nynorskordboka
utid
SUBSTANTIV
Ulagleg tidspunkt
Kome, skje på ei utid
(snakke, ete e l) i utid el. i utide el. i utida (på ei ulagleg tid; utan føremål el. grunn)
Mase i tide og utide (heile tida, støtt og stadig)
utidend
SUBSTANTIV
Dårleg tidend, sørgjebod
utidig
ADJEKTIV
Og tidig til dels (i tidug 3) av tyding
I ulag, ufrisk; ulysten på mat
fæl, ulideleg, ufyseleg
Ein utidig fyr
Utidig vêr
Uhøveleg (i tid), upassande, utilbørleg, forsert
Utidig press, innblanding
utolmodig, masete, vanskeleg
Ta det med ro, ikkje ver så utidig!