wordify
bokmålsordboka
skuvseng
SUBSTANTIV
Av nyno. skuve ‘skyve’
Seng i to deler som kan skyves inn i hverandre; uttrekksseng
nynorskordboka
skuv
SUBSTANTIV
Det å skuve fram; skubb, støyt
Framskuv
Ein sterk skuv framover
Det å skunde på med eit arbeid; dugleg arbeidstak
Vi får gjere ein skuv
Hop, mengd som er skuva saman eller til sides
skuv
SUBSTANTIV
Skuv
Påskuv
skuvar, skyvar
SUBSTANTIV
Rørleg, skuvbar del på måleapparat, målestavar og liknande
skuvelære, skyvelære
SUBSTANTIV
Av lære
måleverktøy (der avstanden blir målt mellom ein fast kant og ein skuvar)