wordify
bokmålsordboka
uverdig
ADJEKTIV
mindreverdig, nedverdigende
Han fikk en uverdig behandling fra myndighetenes side
Som ikke er på høyde med ens standard eller verdighet
Forhold som er et kulturland uverdige eller uverdige for et kulturland
Som ikke er god nok eller verdig (til)
Han følte seg uverdig til en slik nåde
nynorskordboka
uvêr, uver
SUBSTANTIV
Dårleg vêr; hardt og stygt vêr (med sterk vind, nedbør eller liknande)
Uvêret rasar
Det sette inn med uvêr
(arbeide, halde på) vêrs og uvêrs (i allslags vêr, støtt og stadig)
Han kom som eit uvêr (ofseleg)
uvêrsbolk, uversbolk
SUBSTANTIV
Tid med uvêr
uverje
SUBSTANTIV
Farleg (hand)verje; (ymis) reiskap brukt i slåsting (til dømes staur, kniv)