wordify
bokmålsordboka
uvedkommende
ADJEKTIV
Som ikke vedkommer, betydningsløs, uvesentlig
Noe som er saken uvedkommende
Trekke uvedkommende emner inn i ordskiftet
Bare om person: som ikke har lov eller rett til
Uvedkommende personer
Som substantiv:
Adgang forbudt for uvedkommende
nynorskordboka
uvedkomande, uvedkommande
ADJEKTIV
Som ikkje vedkjem (saka), uviktig, irrelevant
Dette er saka (el. meg) uvedkomande
Hefte seg bort med uvedkomande ting
Som ikkje har lov eller rett til (noko); som ikkje har med (noko)
Uvedkomande (personar) har ikkje tilgjenge