bokmålsordboka
uforskyldt
ADJEKTIV
Av foreldet forskylde ‘skylde’
Som en ikke er skyld i (selv)
Få en uforskyldt skade
Være uforskyldt skilt
Få uforskyldt suksess, ros
nynorskordboka
uforskyld, uforskylda
ADJEKTIV
Samanheng med skuld
Som ein ikkje har skyld i (sjølv)
Få ein uforskyld skade
Som adverb:
Vere uforskyldt skild
Få uforskyld suksess, ros