bokmålsordboka
interferere
VERB
Fra latin , av inter- og ferire ‘slå, støte’; jamfør inter-
Frambringe interferens
Blande seg inn; forstyrre
Hun interfererer i samtalen
nynorskordboka
interferere
VERB
Frå latin , av inter- og ferire ‘slå, støyte’; jamfør inter-
Blande seg inn; forstyrre
Opplevingane interfererer med kvarandre