bokmålsordboka
holdepunkt
SUBSTANTIV
Noe en kan støtte seg til, bygge på
Det er ikke holdepunkter for en slik slutning
Ha et fast holdepunkt i tilværelsen
nynorskordboka
haldepunkt
SUBSTANTIV
Særleg i overført tyding: noko (faktum, opplysning, tanke og liknande) ein kan stø seg til, byggje på
Ha eit fast haldepunkt i livet
Han hadde ikkje noko haldepunkt for å kunne hevde dette