wordify
Tekstoversetter
Tekstoversetter
bokmålsordboka
Se nynorskordboka
halt
ADJEKTIV
Se bøying
Norrønt haltr
Som går uregelmessig, skjevt, oftest på grunn av lidelse eller sykdom i beina eller bekkenet
En halt hest
Låghalt, steghalt
haltefanden
SUBSTANTIV
I folketroen: navn på fanden fordi han hadde hestehov og haltet
haltepink
SUBSTANTIV
Se bøying
Person som halter
halte
VERB
Se bøying
Være halt, dra på en fot eller begge føtter
Halte og hinke
I presens partisipp:
Komme haltende
I overført betydning:
Sammenligningen halter
nynorskordboka
Se bokmålsordboka
halt
ADJEKTIV
Sjå bøying
Norrønt haltr
Som går ujamt, skeivt eller humpande på grunn av mein i ein fot eller i begge (fleire) føter
Låghalt
Steghalt
Stutthalt
I Bibelen: lam i føtene
Blinde ser og halte går (frå Matt 11,5)
haltefaen
,
haltefan
,
haltefanden
SUBSTANTIV
Sjå bøying
I folketru: nemning på fanden fordi han har hestehov og haltar
Lukk