wordify
bokmålsordboka
dørtelefon
SUBSTANTIV
Kommunikasjonsanlegg der en kan snakke med folk som ringer på ved hoveddøren i en større bygning, før en eventuelt slipper dem inn
nynorskordboka
dørtelefon
SUBSTANTIV
Kommunikasjonsanlegg der ein kan snakke med folk som ringjer på ved hovuddøra i ein større bygning, før ein eventuelt slepper dei inn