bokmålsordboka
SUBSTANTIV
Mest i jus: straffbar handling som krenker en persons æresfølelse eller alminnelige omdømme; ærekrenking
nynorskordboka
ærekrenking
SUBSTANTIV
Det å ærekrenkje; særleg i jus: straffbar handling som krenkjer ærekjensla eller det gode omdømmet til ein person; injurie
Både redaktøren og journalisten vart dømde for ærekrenking